Naturfaglig kompetence i ministeriets udlægning Kan læreren bruge begrebet som målkategori?

Artiklen beskriver hvordan Undervisningsministeriet forventer at det naturfaglige kompeten-cebegreb indgår i operationalisering af læringsmålstyret undervisning, og den analyserer ministeriets lovtekst om mål for faget natur/teknologi. Analysen baserer sig på en diskursanalyse, hvor artiklen argumenterer for at Forenklede Fælles Mål for faget natur/teknologi repræsenterer en diskurs om det naturfaglige kompetencebegreb med bestemte gyldighedskriterier som ikke inddrager en didaktisk diskurs. Gennem analysen vil Undervisningsministeriets præsentation af det naturfaglige kompeten-cebegreb blive problematiseret med baggrund i ministeriets intention om at bruge det som en eksplicit evalueringskategori

Naturfaglige kompetencer - til gavn for hvem?

Formålet med denne artikel er dels kort at undersøge hvor kompetencebegrebet kommer fra, dets udvikling i uddannelsessammenhæng samt begrundelser for dets kobling til naturfagsundervisningen, delsat fremhæve nogle besværlige, men nødvendige karakteristika ved kompetencebegrebet hvis det skalmedvirke i en almendannende naturfagsundervisning. For det tredje ønsker jeg at besvare overskriftenmed en decentraliseret anvendelse af det naturfaglige kompetencebegreb – altså at herredømmet overkompetencemålet tildeles underviseren i tæt samarbejde med den lærende. Og endelig vil jeg slå til lydfor en tålmodig implementering i naturfagsundervisningen, således at alle led i uddannelsessystemethar forståelse for en langvarig udviklingsproces båret af vekselvirkninger mellem forskning og undervisningspraksis. Kompetencebegrebet har muligvis potentiale til at kvalificere naturfagsundervisningen, men det kan også risikere at ende som et blandt en række pædagogiske “hurraord” (Henriksen, 2005) hvis ikke dets relationer til andre mål klargøres, og begrebet i sig selv gøres operationelt

Hvordan ser en kompetence ud? - Evaluering af modelleringskompetencen i natur/ teknik-undervisningen – et CAND-projekt

Artiklen søger svar på kompetencebegrebers operationaliseringsværdi i den praktiske naturfagsundervisning.Det gøres dels ved en beskrivelse af et undervisningsforløb med modelleringskompetenceni anvendelse og dels ved at spørge til læreres opfattelse af værdien af kompetencebegreberne.Der er anvendt kvalitativ metode gennem beskrivelse og analyse af interviews hvor tre lærere og otteelever har udgjort fokusgrupper for en undersøgelse af om kriterierne for dels funktionaliteten af kompetencebegrebetog dels eksistensen af den naturfaglige kompetence kunne bruges som søgeredskaberi datamaterialet. På baggrund af analysen konkluderes det at lærerne har fundet kompetencebegrebetanvendeligt, og at eleverne har udvist en modelleringskompetence. Undersøgelsen giver anledningtil anbefaling af yderligere forskning i relationen mellem undervisning og udvikling af kompetencerhos elever. This article investigates the practical value in a science teaching context of theconcept of science competence. The investigation consists of a description and ananalysis of the development of a syllabus which includes the concept of modelingcompetence. The project also investigates if it is possible to detect the modelingcompetence of the pupils. The investigation has been carried out as a qualitative study with interviewsof the three teachers in one focus group and eight pupils in another. The interviewshave been analysed by using search criteria for functionality (relevanceaccording to subject goals) and for competence complexity (skill, knowledge andmeaning). The article concludes that the teachers find the competence concept functionaland that the pupils have shown evidence of a modeling competence

Naturfagene i den nye læreruddannelse?

Artiklen præsenterer en gennemgang af naturfagenes situation på læreruddannelsesinstitutionerneigennem de seneste 20 år med henblik på at dokumentere et kritisk fald af studerende inaturfagene i samme tidsrum. Anledningen er at der i indeværende studieår indføres en ny læreruddannelse.Artiklen beskriver det forberedende arbejde som topstyret og forceret. Under de givne rammersamarbejdede de fire naturfaglige skrivegrupper om målformuleringer som vil øge mulighederne fortværfaglighed og etablering af en naturfaglig profil for de lærerstuderende. Forfatterne sætter imidlertidspørgsmålstegn ved om en ny organisering og evalueringsprocedure vil ændre væsentligt vednaturfagenes problematiske situation i læreruddannelsen.

Undersøgelse af model for kompetenceløft – med fokus på naturfagslæreres udbytte

Artiklen undersøger en model for efteruddannelse i undervisningsfag for bl.a. naturfagslærere. Den undersøgte model forudsætter en vekselvirkning mellem lærerens uddannelse og praksis og har teoretisk baggrund i kooperativ læringsforståelse og transfer som forudsætning for praksisændring. Undersøgelsen benytter sig af spørgeskemaer og interviews. Spørgeskemaundersøgelsen viser en gennemgående mindre positiv vurdering af egen kompetenceudvikling hos naturfagslærerne sammenlignet med lærere fra andre faggrupper. Den kvalitative undersøgelse afdækker organisatoriske årsager som mulig forklaring på forskellene. Undersøgelsen konkluderer, at modellens teoretiske baggrund kan pege på nogle organisatoriske udfordringer for kompetenceløftmodellen men at undersøgelsen bør suppleres med henblik på at afdække fagkulturbegrebets betydning for naturfagslæreres kompetenceudvikling

kompetencemål i praksis – foranalysen bag projektet kOMPIS

KOMPIS er et igangværende kombineret forsknings- og udviklingsprojekt hvis kerne er ateksperimentere med en meget eksplicit og forpligtende kompetenceorientering af matematik-, dansk- ognaturfagsundervisningen i grundskolens ældste klasser. I artiklen her formidles den konkrete historiebag projektet, vores analyser af måden hvorpå kompetencemål på konstruktiv vis kan blive en centraldel af rammesætningen af forsøgsundervisningen, samt de forskningsmæssige perspektiver vi har valgtat lægge på sagen. Disse perspektiver består dels i at anlægge et lærer-, et elev- og et evalueringsperspektivpå de deltagende læreres og elevers arbejde, dels i at undersøge muligheder og vanskelighederved opbygningen af kompetenceorienterede fagkulturer. KOMPIS is a research and development project designed to test and document astrong focus on competencies in the teaching of mathematics, Danish and sciencein lower secondary school. In this paper, the history of the project is described,along with analysis of how specific competence objectives may contribute tothe framing of the experimental teaching, and finally the research approach weadopted is laid out in detail. The approach on the one hand involves a teacher-,a student- and an assessment perspective on the participating teachers’ andstudents’ efforts, and on the other hand of examining potentials for and barriersagainst competence-oriented professional learning communities